Kollektion: Amalie Rosalie

Fra Amalie Rosalie's egen hjemmeside:

Amalie Rosalie bygger på generationers passion for ukompliceret og ærlig kropspleje, hvor respekten for både håndværket og råvarerne er i centrum.

Passion og Håndværk
Alle vores produkter er håndlavede og fremstillet i små partier i vores produktion i Fredericia, hvilket sikrer, at de altid er frisklavede. Vi anvender naturlige, økologiske ingredienser af høj kvalitet og stræber som en naturlig del af virksomheden altid efter grønnere løsninger inden for både produktion og hudpleje.

Historien bag
Olier, dufte og sæbeproduktion har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske. Som barn fulgte jeg nysgerrigt min mor i køkkenet, hvor hun eksperimenterede med at udvikle og fremstille sine egne cremer, sæber og salver. Hendes passion voksede med tiden til en lille familievirksomhed, hvor kvalitet og håndværk var i højsædet. Min interesse for hendes arbejde blev stærkere gennem årene, og i 2017 valgte jeg at videreføre arven ved at skabe min egen virksomhed i mit navn.