Butik 14 blev grundlagt i april 2017 af mig, Sofie.

Butikken startede som del af et mindre franchise-projekt, og tog derfor først form og navn som Butik 14 i september 2018, og herfra er det gået stærkt. Jeg byder hver dag velkommen til nye ansigter i min lille butik i latinerkvarteret i Svendborg og jeg glæder mig meget til også at se dig.

Der er også blevet så travlt i butikken at jeg har fået brug for ekstra hænder, og jeg har derfor også fået to gode kollegaer ud af det som du kan møde nogle gange om ugen.

Hos Butik 14 gør vi os umage for at skabe et indbydende univers for dig der elsker boliginspiration, bæredygtig mode og økologiske produkter - alt sammen i naturlige materialer og ingredienser.

Vi mener, at det skal være nemt at shoppe med god samvittighed, derfor udvælger vi med fokus på bæredygtighed. For os betyder dét gode materialer og enkle designs, som vi håber du bliver glad for mange år frem.

Vi elsker varer med en god historie og ansvarlig produktion derfor finder du også både lokalt kunsthåndværk, unika tekstiler og fair trade produkter i butikken.

Vi har de fleste varer her på webshoppen, men for at opleve hele vores univers håber vi at du vil besøge vores butik i Svendborg. F.eks. har vi møbler, planter og flotte unika varer som ikke nødvendigvis er at finde her på siden.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i butikken såvel som vores online-univers!